Om Annette

Jeg er født i december 1952 og bor i Køge og i Gilleleje. Jeg underviser i meditation og i argentinsk tango, passer have og synger i klassisk kor.

Min
meditationsundervisning er især inspireret af min lærer Bob Moore, som var irsk healer og clairvoyant, og som jeg mødte i begyndelsen i af firserne.

Antologien "
Ringe i Vandet - om Bob Moores Impuls" - er min hyldest til et usædvanligt og forbilledligt menneske.
Bogen er også udkommet på engelsk med titlen "
Ripples on the Water - Bob Moore's Spiritual Impulse".

Astrologien har siden slutningen af 70'erne været en væsentlig referenceramme i min forståelse af menneskets og jordens sammenhæng med kosmos og med rytmer, tal og symboler.
Stacks Image 53
Rudolf Steiners tanker og ikke mindst hans pædagogiske indsigt og praktiske vejledninger har givet dyb mening og inspiration i mit arbejdsliv med børn igennem 20 år.

Den argentinske tango kom ind i mit liv takket være filmen "The Tango Lesson" af Sally Potter. Den har igennem 20 år været en stadig kilde til glæde og kreativitet og er i sig selv en øvelse i nærvær og samskabelse, i balancen mellem at lytte og at udtrykke sig.
Stacks Image 10